Internationalt samarbejde
Oliemarkedet er globalt



Oliemarkedet er i alt væsentlighed globalt – Olie handles og prisfastsættes globalt - og forsyningssikkerhed for olie sikres tilsvarende på et globalt grundlag. Forsyningssikkerhed for olie sikres derfor gennem et bredt internationalt samarbejde. Ingen lande kan klare en olieforsyningskrise alene.

Dette internationale samarbejde varetages primært af Det Internationale Energiagentur (IEA). Derudover er der en EU-regulering på området. Disse internationale forpligtelser er bestemmende for det danske beredskab. I forhold til oliekriser er det uden betydning, at Danmark p.t. er selvforsynende med råolie, da Danmark i en krisesituation som følge af den internationale solidaritet vil få de samme problemer som de lande, der importerer olie. Den danske oliesektor er altså primært sårbar over for forsyningsafbrydelser for olie på det globale marked. Sådanne kriser har store økonomiske konsekvenser for verdensøkonomien og for de enkelte lande. Der er derfor gennem internationalt samarbejde etableret et omfattende og effektivt beredskab over for denne risiko. Dette samarbejde er baseret på solidaritet mellem landene.


Det Internationale Energi Agentur

IEA blev etableret som følge af oliekrisen i 1973/74, med det formål at hjælpe medlemslandene med at koordinere fælles handlinger, som følge af større forsyningskriser ved at frigive olieberedskabslagre.

Det Internationale Energi Agentur har 3 gange lavet fælles handlinger imod forsyningskriser. Dette var i

1990/1991: Ved Iraks invasion af Kuwait

2005: Da orkanen Katrina beskadigede platforme, rørledninger og raffinaderier i den Mexicanske Golf.

2011: Libyenkrisen

Kriseberedskabet var endvidere klar til hurtig indsættelse i forbindelse med Irak-krigen i 2003, men der blev ikke behov for et indgreb.

Danmark deltog i frigivelse af olielagre ved Irak-krisen i 1990/91 og ved orkanen Katrina i 2005.

Alle medlemslande af IEA har en forpligtelse til at holde olielagre svarende til 90 dages nettoimport. Da Danmark p.t. er nettoeksportør af olie, har Danmark p.t. ikke et lagringskrav over for IEA.


EU

EU har - ligesom IEA - fastsat regler om de enkelte landes lagringspligt. Efter EU-reglerne, skal medlemsstaterne have lagre svarende til mindst 90 dages forbrug for hver af de 3 særskilt definerede kategorier af olieprodukter. I det omfang en medlemsstat har indenlandsk produktion af råolie, reduceres medlemsstatens lagringspligt over for EU med 25% af de nævnte 90 dages lagringspligt. Danmark har således en lagerforpligtelse over for EU svarende til 67,5 dages forbrug.

De vigtigste olieprodukter, som fås ved raffinering af råolie, er af EU grupperet i 3 produktkategorier:

Kategori 1: lette destillater, især motorbenzin samt flybenzin.

Kategori 2: mellemdestillater, især gas- og dieselolie samt jet fuel og petroleum.

Kategori 3: tungere destillater, især fuel olie.

Sammenlignet med IEA er EU-samarbejdet primært af regional karakter og det fungerer især som et supplement til IEA-samarbejdet. EUs krisehåndtering er hovedsagelig baseret på erfaringsudveksling og koordinering af indgreb mellem medlemsstaterne, hvor dette vurderes nødvendigt.

EU reglerne i sin helhed kan læses i EU’s direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009.

 

 

 
MEDLEMMER
Viewport